Behandlingsstolen til dialyse MULTILINE NEXT DC med GREINER og ALCYON på dialysekonference i København

Prisvindende behandlingsstol til dialyse og kemoterapi

Vores behandlingsstol MULTILINE NEXT DC fra GREINER har vundet designpris for sine gode ergonomiske egenskaber.

Behandlingsstol til dialyse og kemoterapi fra Alcyon af mærket GREINER

Innovationspris til behandlingsstol fra AlcyonDet er de mange, små detaljer, der gør forskellen, f.eks. de innovative 5-punktsarmlæn og de ergonomiske indstillingsmuligheder af sidde/liggefladen. Men flere andre ting gør, at denne behandlingsstol står frem foran de fleste i sin kategori. F.eks. anvendes der ikke kemi i materialerne til skum og polstring, der vil kunne afgive dårlig lugt fra sig ved brug til gene for patient og personale. Der er et minimum af syninger, så der ikke er noget, der irriterer, mens man sidder i stolen. Stolens motorer er udviklet i samarbejde med LINAK til at være så lydsvage og glidende som muligt, så patienten og personalet nemt kan justere indstillingerne. Og der findes en række forskellige tilbehør, der yderligere kan bidrage til patientkomfort, sikkerhed og ergonomiske arbejdsgange for personalet.

Behandlingsstolens anvendelse

Dialysepatient kommunikationsløsningMULTILINE NEXT DC er en behandlingsstol, der kan anvendes til patienter der modtager siddende og liggende behandling af en varighed af op til 5 timer. F.eks. dialysepatienter og patienter, der modtager kemoterapi.

Behandlingsstolen er meget komfortabel for patienten og har en høj grad af indstillingsmuligheder, så den kan tilpasses patienten. Behandlingsstolen giver personalet gode adgangsforhold til at udføre behandlingen, både ved normal behandling, samt ved akutte situationer. Behandlingsstolen har en robust konstruktion og er velegnet til langvarigt hospitalsbrug.

Komfort for patienten

Dialysestol Behandlingsstol til DialyseMULTILINE NEXT DC behandlingsstol kan vælges med 5 motorer, så det er muligt for patienten selv at justere alle stolens indstillinger. Det er vigtigt, når man har regelmæssige, langvarige ophold i en behandlingsstol, at man selv, løbende, kan justere sin sidde-, hvile- og liggende stilling, og med de 5 motorer er der mulighed for både at gå direkte til forprogrammerede, ergonomiske indstillinger og finjustere og mikrojustere undervejs, så man hele tiden sidder eller ligger godt i stolen. Stolens højde og afstand til fodstøtten er også elektrisk indstillelige, så patienten selv kan indstille disse individuelt. Stolen har en brugervenlig og intuitiv håndbetjening, og der medfølger en kvikguide til patienten, der giver et hurtigt overblik over de mulige indstillinger og funktioner. Funktionerne i håndbetjeningen kan låses, hvis det er nødvendigt at fastholde en given indstilling, eller hvis det ikke er hensigtsmæssigt, at patienten selv justerer stolen.

Behandlingsstolen fås med Premium betræk, som er et ekstra blødt og elastisk betræk, der gør en stor forskel for patientens oplevelse af at sidde i stolen. Betrækket er ligeså slidstærkt som andre typer af betræk, men har en helt særlig kvalitet, som føles meget behagelig at sidde i. Behandlingsstolen kan leveres med enten en nakkepølle eller en nakkepude (frit valg), som kan reguleres i højden og tilpasses patienten.

Der medleveres en guide til personalet i, hvordan man giver en god introduktion til patienten til stolen, så de mange funktioner udnyttes optimalt under opholdet i behandlingsstolen

Ergonomiske adgangs- og arbejdsforhold for personalet

Hensynet til ergonomiske arbejdsgange for personalet er også en af grundene til, at MULTILINE NEXT DC blev hædret med innovationsprisen. Den fuldt elektrisk justerbare behandlingsstol gør det muligt for personalet nemt, hurtigt og uden belastning at positionere patienten både under undersøgelse og mens terapien varer. F.eks. ved hjælp af de forprogrammerede indstillinger, der hurtigt bringer stolen i et godt udgangspunkt til den igangværende arbejdsgang.

Også de særlige 5-trins-indstillelige armlæn bidrager til god ergonomi for både personale og patienten. Armlænene kan trækkes helt bagover, så der er fri adgang til stolen/patienten. Hældningen kan justeres. Højden kan justeres iht. patientens højde. Vinklen fra patienten kan justeres, hvor armlænet kan drejes fleksibelt fra side til side. Og bredden mellem armlænene kan justeres, så de passer til bredden på patienten.

Innovative 5 punkts indstillelige armlæn til dialysestol og behandlingsstol til kemoterapi

Den elektriske højdejustering (54-75 cm) gør det muligt at indstille stolen til den rette arbejdshøjde uden brug af manuel kraft. Når stolen indstilles til fladt leje går armlænene med ned, så der bliver fri adgang til patienten i den liggende stilling.

MULTILINE NEXT behandlingsstol har centralbremse, der gør, at den nemt og hurtigt kan låses og låses op fra begge sider. Og den har kabelophæng på ryggen, så kablet ikke kommer i vejen, når stolen anvendes som transportstol.

4 forprogrammerede, ergonomiske indstillinger

Ved et tryk på en eller to knapper samtidig kører behandlingsstolen smidigt til en af disse fire indstillinger, som derefter kan mikrojusteres enten af patienten selv eller af personalet for optimal komfort under ophold i behandlingsstolen under dialysen eller kemoterapien:

  • Stol/ind og udstigningspostion
  • Hvile/relaxposition
  • Fladt leje
  • Trendelenburg (nød-position)

Dialysestol Behandlingsstol til DialyseDialysestol Behandlingsstol til Dialyse

dialysestol-behandlingsstol-multiline-next-dcDialysestol behandlingsstol Trendelenburg

 

Frit valg blandt mange farver og 2 kvaliteter

Der kan frit vælges blandt disse farver. Compact er standard og Premium koster et mindre tillæg:

Farvekort Behandlingsstole og Patientstole fra GREINER

En lang række tilbehør understøtter ergonomi og komfort

Som ekstratilbehør, der gavner patientkomforten fås f.eks.:
  • Ekstra trykaflastning i sædet
  • LED-læselampe
  • Patientbord monteret på stolen eller det digitale sengebord, SMT
  • Nakkepølle med lateral støtte af hovedet

Som ekstratilbehør, der gavner ergonomiske arbejdsgange for personalet fås f.eks.:

  • Retningsstyr på hjulene, som gør det endnu lettere at køre med stolen over længere stræk
  • Batteri back up, så elektrisk Trendelenburg kan bruges, selvom stolen ikke er sat i stikkontakten
  • Svingbart dropstativ
  • Kulisseskinner til ophæng på siden af stolen
  • Oxygenflaskeholder bag på stolen

Rengøring og hygiejne

Carisma plejelotion til behandlingsstole af mærket Greiner fra Alcyon
Behandlingsstolen er udviklet med særlig fokus på hygiejne i kliniske miljøer og derfor er hele stolen designet med glatte overflader og et minimum af samlinger og syninger. Bemærk f.eks. skjoldet, der dækker understel og hjulene, så skidt og snavs ikke samles der. Samt syningerne i betrækket, som er få og tætte. Alt ved stolen produceres på GREINER’s egen fabrik i Tyskland, hvor også stolenes betræk sys og afsluttes med stor præcision og alt gennemgår en streng kvalitetskontrol inden den forlader fabrikken.

Producenten har desuden udviklet den særlige polsterpleje, CARISMA, som tilfører ny glans og elasticitet til betrækket, til gavn for patientkomforten og holdbarheden.

Kontakt os for råd og vejledning om behandlingsstole

Vi er altid klar med råd og vejledning, når du skal vælge nye behandlingsstole. Kontakt os via mail eller telefon, du finder oplysningerne her.

Du kan også læse denne lille guide til, hvad man kan overveje, når man skal vælge behandlingsstol.

Fuldt udstyret behandlingsstol til dialyse og kemoterapi fra Alcyon