Værd at vide om intensivsengen

Værd at vide: Intensivsengen. Et komplet behandlings- og terapisystem

Hvad er er forskellen helt præcist på en standard hospitalsseng og en intensivseng? En intensivseng er et klinisk system, der giver nye muligheder indenfor pleje, behandling og terapi, herunder integreret vægt, trykaflastning i lejet og ventilation af lunger gennem automatiseret sidekip. Som klinisk personale på intensiv er det værd at vide, hvad intensivsengen giver af muligheder, især i en tid med øget pres og ekstra travlhed på intensivafdelingerne. Her får du overblikket med artiklen: Værd at vide: intensivsengen.

Et integreret klinisk system til den intensive pleje- og behandlingsopgave

Vi kalder intensivengen for et klinisk system, fordi den har, indbygget i sig, funktioner, som gør, at man ikke har brug for at sammensætte: En seng. En vekseltryksmadras. Puder til omlejring. Mobiliseringsredskaber som talerstol, masterturner og lign. eller lift med integreret vægt eller andre eksterne vægte for at løse den intensive plejeopgave. Ligeledes har sengen funktioner, der forebygger lungekomplikationer og understøtter ventilationsstrategier for intensivpatienterne. Sensorer sikrer, at madrassen altid er indstillet korrekt i forhold til patientens vægt og placering i sengen og at sengen ikke kan kippe, når sengehestsene er nede. Bremserne låser automatisk, når sengen sluttes til strøm, og sengen giver alarm, hvis en patient prøver at komme forbi sengehesten.  Så i stedet for at forestille dig en hospitalsseng, så tænk heller på intensivsengen som et komplet behandlings- og terapisystem til intensivafdelinger, hvor leje, vægt, trykaflastning, mobilisering- og omlejringsmuligheder er automatiseret og integreret i et og samme system, som også bidrager til at hæve sikkerheden og mindske risikoen for fejl og UTH.

Stor efterspørgsel på de specialiserede intensiv-kompetencer aktualiserer behovet

Aktualiseret af COVID-19, hvor behovet for de specialiserede intensivkompetencer er større end nogen sinde, er der brug for, at personalet har de bedste mulige arbejdsvilkår og ikke spilder tiden eller belaster kroppen ved at arbejde med forældet teknologi eller inventar. Intensivsengen er et arbejdsredskab, der understøtter den sundhedsfaglige, terapeutiske indsats og bidrager til, at sundhedsfagligt personale har de bedste vilkår for deres arbejde.

Læs artikel: Specialsenge til intensiv kan bidrage, hvis der mangler personale

Bedre arbejdsmiljø for intensivsygeplejerskerne

Studier og afprøvninger viser, at medarbejdertilfredsheden stiger og sygefraværet falder, når man implementerer intensivsenge i stedet for standard hospitalssenge og at personalet oplever, at det er lettere at foretage forflytninger, at sengen understøtter gode arbejdsstillinger, er nem at bruge og at den indbyggede vægt gør det muligt at veje patienten, uden at patienten skal liftes ud af sengen.

93% af intensivpersonalet: At vende tilbage til en standard hospitalsseng vil påvirke vores helbred og trivsel negativt
ViHtek Årsrapport 2019: Afprøvningen viser, at den højteknologiske seng gør det nemmere at arbejde med patienten fx foretage forflytninger

Forebyggelse af lungekomplikationer og understøttelse af ventilationsstrategier for respiratorpatienter

Der findes flere senge og intensivsenge, der har sidekip, som kan anvendes til lejring og forflytning. Men Multicare Intensiv Terapiseng er den eneste intensiv terapiseng på markedet, hvor det er selve sengebunden, der kipper og der dermed opnåes en vinkel på 30 grader under patienten ved sidekip, så tyngdekraften kan påvirke lungernes evne til at optage ilt i tilstrækkelig grad til, at det har effekt. Sidekippet kan programmeres til at kører i cykler i en given tid i en given vinkel. Ved kontinuerligt sidekip til 30 grader kan Multicare hjælpe med at forhindre ventilationsassocieret lungebetændelse (VAP), mobilisere sekreter og forbedre gasudveksling.

Indlæg fra årets BACCN konference i UK (video): Lungeventilation af intensivpatienter i respirator ved hjælp af sidekip. Konferencen og indlægget er målrettet intensivlæger og intensivsygeplejersker.
Link til webinar (video): Prof. Marcelo Amato, M.D., Ph.D., fortæller om, os viser i realtid, hvordan man, ved hjælp af EIT og en intensivseng med sidekip kan optimere og målrette lungeventilation af respiratorpatienter
Respiratory and circulatory effects of lateral body positioning – sammenligning mellem seng, hvor det er sengebunden der kipper og seng, hvor det er et vendesystem i madrassen, der skaber sidekip

Komplet træningskoncept i 4 faser til tidlig mobilisering – sengen som træningsredskab

I samarbejde med ACCNA (American Association of Critical-Care Nurses) er der udviklet dette program i 4 faser, der guider til, hvordan intensivsengen kan anvendes som træningsredskab og understøtte tidlig mobilisering af intensivpatienten. De 4 faser går fra at patienten er bevidstløs og til og med at patienten kan mobilseres op og sidde på sengekanten og over i stol.

Se video: Tidlig mobilisering for intensivsygeplejersker

Økonomi

Intensivsenge fås i foreskellige prisklasser, og valg af seng bør altid ske ud fra en vurdering af de konkrete behov i den pågældende afdeling. Det er desuden vigtigt at sikre sig, at den fornødne uddannelse af personalet (alle personalegrupper) medfølger som en del af samarbejdet mellem intensivafdelingen og leverandøreren. Den rigtige løsning godt implementeret giver mulighed for:

  • Besparelser på grund af reduktion i tilfælde af VAP, fald, infektioner og tryksår
  • Effektivering af rutineopgaver som f.eks. de daglige vejninger
  • Færre arbejdsskader relateret til tunge forflytninger
  • Kortere indlæggelser

Læs om alle vores intensivsenge her på hjemmesiden og få mere inspiration hos vores producent LINET på deres særlige område for ICU beds.