Denne weekend var vi, som dansk distributør, inviteret til at deltage i fejringen af 100-års jubilæet hos vores gode samarbejdspartner, producenten af vores patient- og behandlingsstole: GREINER.
På hjemrejsen om søndagen reflekterede vi over, hvor stor betydning virksomhedskulturen har for, at en virksomhed kan udvikle sig og fastholde sin position i markedet igennem så mange år. GREINER er en famileejet virksomhed, der ledes af Kristina Greiner og Siegfried Greiner. De har en klar indstilling til, hvad der skal til for at skabe succesfulde samarbejder. Internt blandt medarbejdere og eksternt blandt os internationale partnere.
Nøgleordet er: Anerkendelse. Og det fælles mål er: Kvalitet. Det oplevede vi endnu engang i løbet af jubilæums-fejringerne.
Hvordan man vinder kampen om de bedste medarbejdere
GREINER ligger i Pleidesheim lidt nord for Stuttgart. I området befinder sig også store virksomheder med verdenskendte brands som Porche og Mercedes. GREINER er i vækst, og der er behov for at rekruttere nye medarbejdere på stort set alle poster. Men kampen om de nye medarbejdere kan godt være svær, når man er beliggende i et område, hvor andre store virksomheder også er på udkig efter talenterne. I GREINER er man helt bevidst omkring, at måden, at tiltrække og fastholde medarbejderne på, er via en åben og ankerkendende ledelsestil, hvor der investeres i, at hver enkelt udnytter sit personlige potentiale og trives med udviklende arbejdsopgaver.

Et eksempel er Lena, der, på kun halvandet år har fået vigtigt ansvar i salgsafdelingen og opgaver, hun trives med. Man kan se, hun er stolt af de resultater, hun har skabt, og at hun synes, opgaverne er spændende. De omfatter f.eks. en del rejser til Frankrig, og et af hendes karrieremæssige mål er, at hun gerne vil bruge og videreudvikle sit fransk og sin viden om fransk kultur inden for GREINERs forretningsområder, herunder sundhedssektoren.
Og lige så stolt kan man se, at hendes leder er, når han fortæller alle os besøgende om, hvor godt et arbejde, Lena gør, og hvor glade de er i virksomheden for hendes indsats og resultater. – I mange andre tyske virksomheder er medarbejderen blot et nummer blandt mange, siger Jens Reichenbach, Vice President i GREINER. – Men hos GREINER ser vi personen og potentialet og gør vores bedste hver dag for at folk kan folde sig ud og realisere egne mål sammen med virksomhedens.

Også i produktionen arbejdes der hele tiden med at udvikle arbejdsopgaverne og arbejdsmiljøet for de ansatte, så arbejdet er spændende og udfordrende i stedet for monotont og ensformigt. F.eks. har GREINER udviklet et system, hvor alle medarbejdere har kompetencer til at samle alle typer af stole, så arbejdsdagen og arbejdsugen bliver så afvekslende som muligt.
Kvalitet helt ind i (stole-)kernen
“We Design Quality” er GREINERs mission statement. Og det skal faktisk forstås ret bogstaveligt.
På virksomhedsrundvisningen lørdag formiddag hører vi om, hvordan man hele tiden arbejder med kvalitet som nøgleord.
F.eks. producerer GREINER selv det skum, der bruges i stolene, fordi de vil være sikre på, at materialet er 100% vandbaseret og uden allergifremkaldende kemikalier, som der kan være i nogle typer af skum. Men ikke nok med det. De producerer også selv støbeværktøjerne, og på den måde kan de designe stolene helt optimalt i forhold til behov i klinikken uden at behøve skulle tage hensyn til, at de skal kunne passe ind i standard-værktøjer.
Dette er to af de helt store differentieringsparametre på GREINER-stole og behandlingsstole fra mange andre producenter. Og det er en del af kernen i missionen om at designe kvalitet.
100 Years – Cheers!

Weekendens jubilæumsfest var for GREINER’s distributører fra hele verden. Der var folk fra det øvrige Skandinavien, fra de andre europæiske lande, fra Mellemøsten, og der var endda distributøren fra Japan, der stillede to mand for at deltage i festlighederne og ønske GREINER-familien tillykke med jubilæet.

Vi fik allesammen en utrolig god oplevelse både fredag, hvor der var festmiddag med taler, levende musik og dans, dejlig mad, prisoverrækkelser og skål i den lokaltproducerede vin under parolen: 100 Years – Chears!
Og lørdag, hvor der var fagligt arrangement på virksomheden og derefter udflugt i overdækket vogn til de lokale vinmarker. Hele vejen igennem med GREINER-medarbejdere som de perfekte værter, der deltog i festlighederne og fik os til at føle, at vi også – som eksterne samarbejdspartnere – er en vigtig del af GREINER-familien.
1000 tak for et fantastisk arrangement til familien GREINER og alle medarbejdere, der var med til at planlægge og gennemføre dagene. Tillykke med virksomhedens 100 års jubilæum og vi glæder os til alle de spændende, nye, innovative produkter til sundhedssektoren, der er i støbeskeen fra GREINER.
I Alcyon er vi stolte af at bidrage til GREINERs vækst i Danmark. Hvilket selvfølgelig blev tydeligt ANERKENDT af Jens Reichenbach i hans tale under virksomhedsrundvisningen. På billedet herunder står han med den nyeste og allerede meget populære behandlingsstol i Multiline Next serien, nemlig Multiline Next AC+.
Cheers, GREINER – for the Next 100 Years!